Samfundet under en pandemi som corona, får virkelig sat folk på prøve i forhold til, hvor langt inde i deres egen verden de er. Når man som individ har sit liv, sine rutiner, sine sociale omgange og interesser, er det heller ikke noget som nogle skal komme og sige, er noget man ikke længere kan foretage sig. Det er noget man eventuelt vælger og tage personligt, og gør det til ens egen kamp og alle andres og genvinde den frihed så hurtigt som overhovedet muligt igen.
Når man så har med en virus og gøre, som man bedst får kål på, hvis man kan få isoleret virussen og lade den dø ud frem for det er noget som får lov til at blive ved med at sprede sig. Det kan man kun, hvis folk ikke har så travlt med at komme ud i samfundet igen og vende tilbage til deres normale liv. Det normale liv folk snakker så helligt om, virker så tomt, når man ser på hvad det er man sætter over styr.
Comments by Nikolai Pilgaard